MEDLEMSBETINGELSER KERAMIKVÆRKSTEDET Cph/ 1.10.25

1. GENERELT 
Følgende medlemsbetingelser er gældende for medlemskaber tegnet i Keramikværkstedet Cph. Aftaler om medlemskab indgås mellem en privatperson (herefter medlemmet) og  Keramikværkstedet Cph. Udover disse Medlemsbetingelser vil medlemmet også være bundet af de til enhver tid gældende særlige vilkår og regler, der henvises til under ‘Politikker’ og øvrige vilkår på www.keramikvaerkstedet.dk. Disse vilkår og regler udgør en integreret, uadskillelig del af medlemsbetingelserne

Oversigt over Keramikværkstedet Cphs gældende medlemskabstyper samt særlige vilkår/politikker findes på www.keramikvaerkstedet.dk/politikker

2. MEDLEMSKAB & BETALING

• Et medlemskab er personligt og må ikke benyttes af andre end medlemmet

• Medlemskabet giver medlemmet adgang til Keramikværkstedets lokaler og faciliteter

• Medlemskabet kan benyttes fra den aftalte startdato, som fremgår af aftalen pr mail samt på købsfakturaen

• Alle medlemskaber har en bindingsperiode på minimum 3 måneder

• Betaling sker kvartalsvis forud via faktura

• Opsigelse: 60 dages varsel til udgangen af en måned, dog tidligst efter bindingsperioden. 

• Opsigelse sker skriftligt pr mail

• Pris- og vilkårsændringer varsles min. 15 dage før ny periodestart

• Prisreguleringer på medlemskaber samt materialeudgifter kan forekomme. Ændringer herom varsles minimum 15 dage inden ændringerne træder i kraft.

Kommunikation 

Medlemsgruppen ‘KERAMIKVAERKSTEDET MEDLEMMER’ tilgås via Facebook via dette link KERAMIKVÆRKSTEDET MEDLEMMER

•  Medlemmet forpligter sig til at holde sig informeret via denne medlemsgruppe. Medlemmer, der ikke bruger facebook, holdes opdateret via opslagstavlen i værkstedet samt via mails

3. ADGANG 

• Medlemmer har adgang inden for de tider, medlemskabet giver ret til

• Adgang sker via nøgleboks – koden er personlig og må ikke deles

• Medlemmet har pligt til at overholde medlemskabets tidsramme, og skal sørge for at være i god tid med rengøring og færdiggørelse af værkstedsbrug indenfor medlemskabstiden

• Bytte af dage kan ske internt via medlemsgruppen på Facebook KERAMIKVÆRKSTEDET MEDLEMMER

• Der kan forekomme arrangementer, hvor Keramikværkstedet vil være reserveret til undervisningsbrug, kurser eller workshops. Keramikværkstedet yder ikke erstatning for tabte dage/tider som følge af kurser eller workshops, men vil altid forsøge at imødekomme medlemmer med erstatningsdage 

• Glaseringsworkshops for medlemmer afholdes i Keramikværkstedet på hverdage/weekender og kan forekomme både i dag- og aftentimer, hvor der er lukket for øvrige medlemmer. Medlemmet har ikke ret til at kræve en øvrig dag i erstatning for den tabte dag, men som oftest vil der blive tilbudt en erstatningsdag.

Info om disse gives via Keramikværkstedets medlemsforum på Facebook og via opslagstavlen i værkstedet

Gæster

• Medlemmet har efter skriftlig aftale lov til at invitere en gæst med i Keramikværkstedet Cph med erhvervelse af en gæstebillet. Gæstebilletter faktureres til 175kr pr dagsbillet. Gæsten har adgang til værkstedet i samme tidsrum som medlemmet.

Gæsten skal ligesom medlemmet signere de emner gæsten laver og betale materialepris. Gæstens signatur skrives på signaturoversigten i værkstedet ved siden af værtens navn

I perioder med fuldt medlemsantal, kan Keramikværkstedet ikke give adgang til gæster, da værkstedet ellers vil blive overfyldt

4. FACILITETER 

• Medlemmet må benytte værktøj, redskaber og de maskiner, som medlemmet er blevet instrueret i. Er medlemmet i tvivl om brugen af maskiner/glasurer/begitninger/øvrige redskaber, efter instruktionen har fundet sted, skal medlemmet vente med at bruge disse før videre instruktion er blevet givet. Når medlemmet har fået instruktion i brugen af disse, enten ved en introworkshop eller et kursus, må medlemmet benytte maskinerne samt glasurerne.

OBS! Keramikovnene er forbeholdt Keramikværkstedets medarbejdere. Ovnene fyldes og tømmes kun af medarbejdere,

Ovnene må ikke tildækkes og der må ikke stilles nogen former for gods på ovnene - dette kan medføre høj brandfare. Medlemmet kan stilles til juridisk ansvar ved brud på dette


Skade på udstyr/redskaber/maskiner

• Forårsager medlemmet skade på udstyr/redskaber/maskiner/inventar i Keramikværkstedet, har medlemmet pligt til at meddele skaden til Keramikværkstedet Cph med øjeblikkelig.

• Ved skade på udstyr (maskiner/redskaber/inventar) som følge af uagtsomt brug af disse, kan medlemmet drages ansvarlig og erstatningspligtig for skaden


Egne redskaber

Medlemmet opfordres til at erhverve sig egne redskaber Et sæt af håndværktøj kan købes i Keramikværkstedet Cph. Større emner som gipsforme må ikke medbringes medmindre andet er aftalt


5. MATERIALER

• Glasurer må benyttes når medlemmet har gennemgået den obligatoriske glaseringsworkshop

• Penselglasurer må KUN benyttes til detalje-arbejde på mindre emner. Man skal altså benytte dyppeglasurer fra store spande på kopper, skåle, fade og andre brugsting/objekter

• Det er ikke tilladt at medbringe eget ler eller glasurer, støbemasse, gipsforme eller lignende 

GENBRUGSLER

Keramikværkstedet genbruger alt ler. Det er en omfattende proces og kræver, at medlemmet er bekendt med processen og deltager aktivt i den. Derfor 

• Medlemmer er forpligtet til at genbruge ler og sørge for at leret placeres i korrekte spande/kasser. Deltagelse i genbrugs-/ælteworkshop er obligatorisk. Afholdelse: ca 1 gang pr måned i dagtid 

MATERIALEPRIS

• Materialeprisen dækker over ler, glasurer, begitninger samt brændinger 

• Prisen dækker 1 brændt kilo keramik og indebærer altså alle materialer/brændinger (ler, glasurer, begitninger, forglødning + glasurbrand) Der pålægges et tillæg på emner, der overstiger målene i tillægsoversigten

• Har medlemmet fortsat forglødt keramik tilbage ved medlemskabets afslutning, kan medlemmet glasere keramikken og få det brændt ved en dagsleje af værkstedet inkl glasering 

• Materialeprisen betales herudover

• Hvis medlemmet ikke ønsker at glasere den forglødte keramik, opkræves almindelig materialepris på forglødt keramik og medlemmet kan kassere det, eller tage det med i forglødt tilstand

• Færdig keramik må tages med hjem efter afvejning fra glasreolen i vinduet 

• forglødte ting som kasseres betales til “forglødningspris” som er ⅔ af fuld materialepris

• Færdigt og højtbrændt keramik, som kasseres afregnes også


Ler og glasurer er levende og uforudsigelige materialer når det brændes ved høje temperaturer. Hvis keramik brændes i en glasurbrænding, og går i stykker i ovnen, kan der være tale om glasurfejl (fx spændinger ml ler og glasur). Herudover kan bobler, nålestik og andre “glasurfejl” forekomme. 

• Keramikværkstedet tager ikke ansvar for defekter i keramikken, hæfter ikke for fejl, ødelagte ting, sprængninger i ovnen el. lign.

• Medlemmet er selv ansvarlig for eventuelle konstruktions- og glaseringsfejl, og skal fortsat betale fuld materialepris for defekte emner. 

• Medlemmet pådrager sig det fulde ansvar ved at få sine ting brændt i Keramikværkstedet Cph

Signering af emner

Medlemmet er forpligtet til at signere sine egne ler-emner inden brænding. På en seddel/bog i Keramikværkstedet hænger en seddel, hvorpå medlemmet skal skrive den signatur/logo, som vedkommende benytter. Keramik uden signatur tilbageholdes indtil jeren melder sig, et billede af keramikken uploades i Facebookgruppen.

6. SIKKERHED

Keramikfremstilling og keramisk produktion kan udgøre en vis sundhedsfare, hvis materialer og glasurer ikke håndteres korrekt. Keramikværkstedet Cph råder over råstoffer til glasurfremstilling, som skal håndteres korrekt og efter producentens anvisninger. 

• Medlemmet har pligt til at håndtere glasurer korrekt. 

• Der opfordres til at bruge handsker ved glasering

• Medlemmet skal selv sørge for anskaffelse af sikkerhedsudstyr/handsker. 

• Glasurspande aftørres efter brug og glasurstænk på overflader/gulve vaskes væk.

Alle lertyper indeholder kvarts. I alle værksteder lægger sig kvartsstøv (lerstøv), som er farligt ved indånding. Det er essentielt at holde værkstedet fri for lerstøv for at minimere risikoen for at få stenlunger eller udsætte andre for samme risiko.

• Fej og pust ikke i keramikværkstedet

• Slibning af forglødede emner skal foregå udenfor med korrekt sikkerhedsmaske 

• Brændinger og isættelse af gods i keramikovnene er forbeholdt medarbejdere af Keramikværkstedet Cph

Ovnene må ikke tildækkes og der må ikke stilles nogen former for gods på ovnene - dette kan medføre høj brandfare.


7. HELBREDSTILSTAND OG PERSON- SAMT TINGSKADE

• Al færden i Keramikværkstedet Cph sker på eget ansvar. 

• Medlemmet har ansvar for sig selv og egne ting. 

• Keramikværkstedet Cph kan ikke stilles til ansvar overfor tyveri

• Medlemmet er ansvarlig for selv at låse sig ind, begå sig på eget ansvar samt låse værkstedet efter sig

• Vinduer skal lukkes og samtlige døre låses, når sidste medlem forlader lokalet

• Medlemmet er ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter i Keramikværkstedet Cph, ligesom medlemmet er ansvarlig for at have modtaget nødvendig instruktion for at udføre aktiviteter korrekt og forsvarligt (korrekt brug af maskiner, drejeskiver). Det understreges, at det er vigtigt at rengøre værkstedet og efterlade det i ordentlig stand, fri for lerstøv

• Keramikværkstedet Cph bærer ikke ansvaret for eventuelle personskader eller tingskader, som følge af manglende overholdelse af foranstående, eller ulykker eller andre besøgendes handlinger eller undladelser. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder i øvrigt. 


8. OPRYDNING & RENGØRING 

• Keramikværkstedet er et fællesskab i et delt værksted

• Lokalerne skal holdes rene og ryddelige

• Alle medlemmer har ansvar for dette tilsammen

• Medlemmet forpligter sig til at rydde op efter sig selv og efterlade værkstedet i pæn stand. • • Borde skal være frie for ting, drejeskiver samt opsamlingsbakker skal tømmes for ler i korrekt ler-spand og afvaskes. 

Gulvet skal vaskes med moppe efter HVER værkstedsbrug. Man har som medlem pligt til minimum at gøre rent efter sig selv, og hjælpe øvrige medlemmer med at huske på rengøringen. Det medlem som går sidst fra værkstedet har ansvar for at værkstedet er opryddet og rengjort.

• Pletter og stænk fra drejning på gulv, vægge og overflader rengøres efter drejning. 

• Gulvet moppes efter både drejning, afdrejning eller ved modelleringsarbejde.

Keramikværkstedet Cph stiller rengøringsmidler og klude til rådighed. 

• Medlemmer har pligt til selv at medbringe stofstykker/viskestykker til brug under drejning m.v.

• Hvis medlemmet gentagne gange overskrider reglerne omkring oprydning/rengøring, kan Keramikværkstedet Cph uden advarsel med øjeblikkelig virkning gøre medlemskabets ophævelse gældende

9. OBLIGATORISKE KURSER & WORKSHOPS

1. Værkstedsintro 45m - 1tm: Afholdes inden eller på medlemmets første startdag. Værkstedsbrug, forventninger, genbrug af ler, rengøring mm. gennemgås

Obligatorisk at deltage i introen før medlemskabets startdato. 

2. Glaseringsworkshop 3tm: Undervisning i glasering ved hjælp af forskellige teknikker afhængigt af deltagernes emner. Dypning/overhældning samt instruktion. Workshops afholdes løbende og medlemmet kan melde sig på, når medlemmet har tmin 5 emner. Benyttelse af glasurer sker først efter deltagelse i denne. 

Workshop med betalingspligt 

3. Genbrugs-/ælteworkshop 1-2tm: Undervisning i genbrugsmetoder og æltning af ler. Obligatorisk i løbet af medlemmet første periode 

Workshop med betalingspligt 

9. BETALING

• Medlemskaber løber kvartalsvis forud fra d. 1. eller d. 15. i en måned, og løber til den sidste dato i den tredje måned. Ved indgåelse af medlemskabet fremsendes en faktura for de 3 første måneder. 

• Inden påbegyndelsen af et nyt kvartal fremsendes en ny faktura for de næste 3 måneder. • Medlemmet er forpligtet til at fortsætte medlemskabet med det næste kvartal medmindre medlemmet har opsagt medlemskabet rettidigt* (se 10. opsigelse)

10. OPSIGELSE

Alle medlemskaber har en bindingsperiode på minimum 3 mdr. 

Medlemmet kan opsige sit medlemskab med 60 dages varsel til udgangen af en måned, dog tidligst med virkning fra udgangen af den måned, hvor bindingsperioden udløber. (EKS. Opsiger et medlem sit medlemskab d 15. september, ophører medlemskabet således d. 30. november)

Siger medlemmet op for sent; efter de 60 dages varsel til udgangen af en måned, inden et nyt kvartal starter, faktureres for det næste kvartal, og medlemmet har pligt til at betale medlemskabet indtil opsigelsesperioden ender.

Opsigelsen sker skriftligt til hejkeramikvaerkstedet@gmail.com. Ved opsigelse af medlemskabet, skal fornavn og efternavn oplyses. Medlemmet modtager en kvittering for gennemførelsen af opsigelsen fra. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, påhviler det medlemmet at bevise, at vedkommende har opsagt medlemskabet. 

Medlemmets ophævelse 

• Medlemmet har ret til at ophæve sit medlemskab, hvis Keramikværkstedet Cph væsentligt og gentagne gange misligholder sine forpligtelser over for medlemmet. 

Keramikværkstedet Cphs ophævelse 

• Keramikværkstedet Cph har ret til at ophæve medlemmets medlemskab uden varsel, hvis medlemmet væsentligt misligholder sine forpligtelser over for Keramikværkstedet Cph. 

• For sen eller manglende betaling af et skyldigt beløb, (medvirken til) misbrug af Keramikværkstedet Cph faciliteter samt Keramikværkstedet Cph regler udgør altid væsentlig misligholdelse

• Keramikværkstedet Cph er ikke forpligtet til at refundere medlemmet for “tabt medlemskab”, hvis nogle af disse forhold gør sig gældende.

 11. FORTRYDELSESRET 

• Ved aftale om køb af et medlemskab har medlemmet 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftale om medlemskabet blev indgået pr mail eller ved mundtlig aftale. 

• Ved fortrydelse efter fakturaen for medlemskabet er udstedt, forbeholder C&W sig retten til at opkræve et administrationsgebyr på 650,-. Hvis fakturaen for medlemskabet er betalt, tilbagebetales beløbet minus et administrationsgebyr på 650,-. 

• For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal medlemmet inden udløbet af fortrydelsesfristen give en utvetydig erklæring herom. Ved skriftlig henvendelse til  hejkeramikvaerkstedet@gmail.com 

• Medlemmet er forpligtet til at betale for medlemskabet fra medlemskabets aftalte startdato og kvartalsperioden ud, hvis fortrydelsesfristen overskrides. 

12. BEHANDLING AF PERSONDATA 

• Når et medlemskab oprettes samt når medlemmet benytter sig af øvrige tjenester eller foretager tilkøb af kurser/workshops, indsamler Keramikværkstedet Cph diverse personlige oplysninger om medlemmet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatapolitik

13. ANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNING 

• Medmindre andet er anført i medlemsbetingelserne, er parterne ansvarlige over for hinanden i henhold til dansk rets almindelige regler.

•  Keramikværkstedet Cph er dog ikke ansvarlig for tab og skade, der skyldes simpel uagtsomhed, ligesom Keramikværkstedet Cph ikke er ansvarlig for indirekte tab. 

Erstatning

• Medlemmet er ikke berettiget til at rejse krav om erstatning eller kompensation, hvis medlemmets muligheder for at benytte Keramikværkstedet Cph er nedsat som følge af istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejder, skader/beskadigelse, reparationer, rengøring, sundhedsmæssige eller hygiejnemæssige tiltag eller andre driftsmæssige handlinger, herunder kurser og workshops igangsat af Keramikværkstedet Cph. 

• Hvis medlemmets muligheder for at benytte Keramikværkstedet Cph imidlertid er væsentligt nedsat i 20 sammenhængende dage i denne forbindelse, har medlemmet dog ret til en forholdsmæssig reduktion i prisen for sit medlemskab for den pågældende periode. Medlemmet bedes i sådanne tilfælde kontakte Keramikværkstedet Cph via mail. 

Forpligtelser

• Såfremt Keramikværkstedet Cph ikke kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmet som følge af forhold, der ligger uden for Keramikværkstedet Cphs kontrol, og som Keramikværkstedet Cph ikke kunne forudse eller overvinde konsekvenserne af (force majeure), suspenderes parternes forpligtelser over for hinanden, i den periode force majeure-forholdet består. 

• Medlemmet kan således ikke ophæve medlemskabet i den pågældende periode, men medlemmet kan opsige medlemskabet på almindelig vis. 

• Såfremt Medlemmet har forudbetalt medlemskab, og Keramikværkstedet Cph ikke kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmet i en periode som følge af force majeure, kan 

• Medlemmet ikke kræve sådan forudbetalt medlemskab helt eller delvist refunderet eller kompenseret straks for en sådan periode. 

• Hvis medlemskabet fortsat er i kraft efter udløbet af den nævnte periode, vil Keramikværkstedet Cph modregne værdien af det forudbetalte medlemskab for perioden i efterfølgende fakturering af medlemmet.

• Ved medlemskabets indgåelse forpligter medlemmet sig til at acceptere disse betingelser, som er blevet tilsendt pr mail forud for aftale om medlemskab. 

• Når betingelserne opdateres, sendes et revideret eksemplar ud på mail, som medlemmet automatisk er forpligtet af

• Hvis medlemmet ikke kan acceptere betingelserne, har medlemmet ret til at afslutte sit medlemskab når medlemsperioden ophører og er bundet af de forhenværende betingelser indtil da. 

• Keramikværkstedet Cph er ikke forpligtet til at refundere medlemmet for tabt medlemskab, såfremt medlemmet ikke accepterer de nye betingelser.


Kontakt

Keramikværkstedet Cph Aps
Borups Allé 29, st tv, 2200 København N

hejkeramikvaerkstedet@gmail.com – www.keramikvaerkstedet.dk - tlf: 42837079 (telefonen benyttes kun i yderste nødstilfælde ellers svarer vi pr mail) 

 cvr.nr: 45897435






Prisoversigt – Materialer og Workshops (pr. 1.10.2025)

Standardpris (materialer)

• Standard keramik: 175 kr pr. 1 kg brændt keramik (alle materialer + brændinger inkluderet)

• Tillæg ved store emner (se tabeller nedenfor)

Højde (cm) Tillæg (kr)

20–25 25

25–30 40

30–35 50

35–40 65

40–45 75

Diameter (cm) Tillæg (kr)

20–25 25

25–30 40

30–35 45

35–40 55

40–49 70

Eksempel 1 (materialer)

Et emne på 0,5 kg med en højde på 22 cm og en diameter på 23 cm koster:

• 0,5 × 175 kr = 87,50 kr (standardpris)

• + 25 kr (højde-tillæg)

• + 25 kr (diameter-tillæg)

= 137,50 kr i alt

Workshops / Priser

  • Genbrugs-/ælteworkshop 1-2 time: 125 kr (forudbetalt)

  • Glaseringsworkshop 3 timer: 575 kr (forudbetalt)