Datoer: 23. Marts, 30. Marts, 6. April, 13. April, 20. April, 27. April
Tid: 17.00 - 19.45
Varighed: 2timer 45 min. pr. gang
Ugedag: Onsdag
Frekvens: 6 gange
Sprog: Dansk, engelsk (kurset afholdes på dansk, men oversættes om nødvendigt)
Antal: Max 7 deltagere
Modellering og glasureksperimenter
Dette kursus løber over 6 gange og er velegnet til alle niveauer, begyndere, letøvede og øvede. Har du nogen erfaring med keramik, er det et plus, men ikke et must
Gennem kurset arbejder vi med modelleringsteknikken ved at skabe former og objekter, der rummer det intuitive og det eksperimentelle. Det kan f.eks. være vaser og væghængte objekter. Der er fri leg indenfor rammerne som materialet og ovnen kan bære
Vi arbejder i en ler, der egner sig godt til skulptur og modellering. Under kurset vil du blive vejledt og guidet i at udvikle dine selvstændige håndværksevner. Kurset lægger op til at deltagerne er åbne for at eksperimentere med form og materiale fremfor brugsting og funktion
Objekterne vi laver vil lægge sig i spændingsfeltet mellem funktionelt objekt og skulpturel form
Du vil få mulighed for at teste og lege med materialerne og opleve overraskende processer
Der gennemgås basale den modelleringsteknik, pølseteknik, samt udrulning af ler. Du får instruktion i teknikker og metoder samt vejledning i at bruge værkstedets maskiner, som du kan bruge til individuelt at udvikle dine egne ideer. Du får viden om lerets og keramikkens egenskaber og vil stifte bekendtskab med den keramiske brændingsproces.
Glasering er en essentiel og vigtig del af den keramiske proces. Særligt i dette kursus. Vi arbejder med mange forskellige glasurer, blander flere sammen, som frembringer interessante, nye opdagelser med farver og kemi
Kaffe/the inkluderet
Materialer (ler + glasurer) + brændinger afregnes til 50kr/pr brændt kg ved kursets afslutning