Keramikværkstedets historie


Keramikværkstedet åbnede i 2020 af indehaver, Tinne Maria Andersen
Keramikværkstedet har fungeret som værkstedsbutik for Tinne under navnet Ceramicsandwood
"Idéen var at åbne et sted med både butik og undervisningssted, hvor folk kunne gå til keramik. Planen var også at skabe et "åbent værksted" da jeg kunne se, at der var stor mangel på åbne værksteder i København med overfyldte kulturhuse og en stor efterspørgsel på selv at komme til at skabe"
"Keramikværkstedet har gennem de sidste to år været sted for en masse kurser, workshops, barn+voksen-keramik, teambuilding-events samt polterabends. Alt sammen midt i min lille butik fyldt med keramik. 
Jeg har stadig lyst til at gennemføre min drøm om et åbent værksted, hvor man kan mødes og være fælles om sit virke og sin interesse for at skabe. Det var sådan jeg selv som barn blev hooked på keramik da jeg selv gennem flere år kom i et åbent værksted. Tid, rum og tanker, der pludselig blev udvisket fordi man fortabes i processen. 
Her to år efter i 2022 overtager jeg nabolokalet, så denne drøm kan udleves, så andre kan opleve det fantastiske ved at skabe med hænderne"